|
Nordic Headhunting er en netværksbaseret headhuntervirksomhed, der har specialiseret sig i at finde og rekruttere specialister, ledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer. Nordic Headhunting finder High Performers, der kan levere resultater til virksomheder på det danske og nordiske marked. Nordic headhunting har følgende partnere:
Steen Høybye Mortensen Steen Høybye Mortensen har stor erfaring med headhunting af direktører, ledere og specialister på nordisk plan og erfaring med, hvorledes nordiske og paneuropæiske organisationer fungerer. Han kommer senest fra en stilling som headhunter hos en af nordens største headhunterfirmaer. Han har arbejdet som leder i den nordiske organisation hos Egmont, hvor han var Commercial Director og Volvo Personvogne, hvor han var Marketingchef. Har ligeledes stort kendskab til finanssektoren, hvor han har arbejdet for Brdr. Trier, Hafnia Bank A/S og Alm. Brand A/S, hvor han senest var Koncernmarketingdirektør med ansvar for forretningsudvikling af kryds - og mersalg på tværs af koncernens forretningsområder: Bank, Forsikring og Pension. Desuden har han arbejdet i ejendomsbranchen hos Nybolig, Estate og ejendomsudviklingsselskabet Centerplan A/S, hvor han har været Ejendomschef for Danmarks største boligportefølje.
Stephan Kofoed Hansen Managing Partner, Stephan Kofoed-Hansen har specialiseret sig i at løse opgaver i de taktiske og udførende funktioner, indenfor især IT (særligt SAP) og Ingeniør områderne – og har gennem de senere år opbygget stærke netværk. Han kommer senest fra en stilling som headhunter i en af nordens største headhunterfirmaer. Han har i de seneste 20 år været beskæftiget i IT og HR branchen samt i Industrien. Han har derfor opbygget en solid erfaring, herunder med ledelse, gennem stillinger som Divisionsdirektør og Salgschef, samt en række IT baserede projektopgaver. Da han har arbejdet på det taktisk såvel som det strategiske niveau, har han i dag en stærk forretningsforståelse når det gælder tekniske/industrielle organisationer, og de udfordringer de ofte møder. De seneste 5 år har han arbejdet indenfor HR området – og han har som Headhunter løst en lang række rekrutteringsopgaver, for nogle af Danmarks førende virksomheder. Stephan har en uddannelsesmæssig teknisk baggrund indenfor digitalelektronik på bachelorniveau. |

