Senior Projektleder (ERP/Payroll)

Er du en erfaren, dynamisk og ambitiøs Projektleder der ønsker at påtage dig et væsentligt ansvar i digitaliseringen af Danmarks førende teknikvirksomhed? Kan du drive implementering af ERP- og lønsystem i samarbejde med relevante stakeholdere og motiveres du af ansvar og samarbejde…

VIRKSOMHEDEN

I 1882 grundlægger Otto Kemp og Severin Lauritzen ét af Europas første telefonselskaber og virksomheden Kemp & Lauritzen. Kombinationen af stor teknisk viden og en innovativ tilgang gør hurtigt virksomheden kendt for banebrydende løsninger. Kemp & Lauritzen er en landsdækkende teknikvirksomhed, som tilbyder løsninger indenfor el, VVS, ventilation og køl samt alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer. I dag er Kemp & Lauritzen ejet af fonden (Axel Muusfeldts Fond), der geninvesterer overskuddet i medarbejderne og i det danske samfund. Ejerskabsstrukturen giver særlige muligheder og er en styrke, da Kemp & Lauritzen med fonden sikrer langsigtede investeringer, konstant udvikling og solid konsolidering.

Kemp & Lauritzen har altid været den foretrukne teknikpartner blandt deres kunder, og det er for Kemp & Lauritzen både en anerkendelse og en forpligtelse. De har derfor en virksomhedskultur, hvor alle medarbejdere tager kvalitet personligt og gør sig umage. Der hersker en stor stolthed i organisationen over at være en del af en virksomhed, hvor kvalitet og ordentlighed er gennemgående i alle facetter.

Kemp & Lauritzens forretningsområder eropdelt i tre forretningsenheder, for at skabe den bedste løsning for kunder og markedet:

  • Tekniske Entrepriser
  • Specialer
  • Teknikhuse

I foråret 2020 købte Kemp & Lauritzen teknikmarkedets 5. største spiller Lindpro af MT Højgaard og fik dermed tilført en forretning, der havde 800 ansatte. Det gav Kemp & Lauritzen en betydelig vækst og cementerede positionen som landets førende teknikvirksomhed. I dag ligger det samlede antal medarbejdere er i alt på omkring 2.500 og Kemp & Lauritzen ses som Danmarks førende og største teknik virksomhed.

STILLINGEN

Kemp & Lauritzen er en virksomhed i vækst og forandring, og strategisk har man et stort fokus på digitalisering, optimering af processer og understøttelse af en stærk forretningsdrift igennem kvalitetsløsninger og pålidelige systemer. Kemp & Lauritzen anser IT og digitalisering som et strategisk vigtigt værktøj i rejsen mod fortsat optimering af processer og arbejdsgange, og det skal samtidig tilsikre at organisationen har de nødvendige værktøjer og kompetencer til at udbygge positionen som markedsleder.

Til at understøtte Kemp & Lauritzens digitaliseringsrejse søger vi en Senior Projektleder som ansvarlig for at drive og lede implementeringsprojekterne, hvor de nært forestående projekter udgøres af nyt ERP- og Lønsystem samt ny K&L Hjemmeside.

Din væsentligste rolle er således indledningsvist at implementere nyt ERP system baseret på Microsoft Dynamics platformen, samt implementere nyt Løn og K&L hjemmeside, hvilket stiller krav til samarbejdsevner, systemtekniske kompetencer samt projektledelseskompetencer. Du vil indgå i en stærk og ambitiøs IT-afdeling bestående af 25 kompetente ledere og tekniske specialister, og du får derfor rig mulighed for at sparre med dygtige og ambitiøse kollegaer på området, ligesom der er tilsvarende kompetente ledere i de øvrige stabe, herunder finansafdelingen og HR, som vil være væsentlige samarbejdspartnere og stakeholdere i relation til de nævnte projekter.

Dine opgaver og dit ansvar vil blandt andet indebære:

  • Drive forretningsafklaringen i 2023 for nyt ERP, lønsystem og K&L hjemmeside samt valg af standard proces, løsning og implementeringspartner. Herunder projektledelse, håndtering af stakeholdere, statusrapportering, løbende udvikling og styring
  • Ansvarlig for implementeringen i 2024 af ERP-system og lønsystem fra A-Z, herunder projektledelse, håndtering af stakeholdere, statusrapportering, løbende udvikling og styring
  • Sikre konsensus blandt flere procesejere i forhold til projektets omfang, udførelse, bemanding og problemløsning
  • Sikre udarbejdelse af tidsplan samt opfølgning herpå
  • Sikre overordnet økonomisk styring af projektet samt tilhørende budgettet
  • Identificere potentielle risici indenfor projektet og proaktivt mitigere og risiko minimerer undervejs
  • Sikre der under projektet tages højde for, hvordan systemet skal driftes efter go-live

Tilsvarende vil gælde for implementering af nyt lønsystem samt efterfølgende digitale projekter.

Selve implementeringen af nyt ERP- og lønsystem samt K&L Hjemmeside forventes at skulle ske i 2024, hvor udvælgelse af løsning, udarbejdelse af implementeringsplan og øvrige forberedende tiltag vil ske i 2023.

IT-afdelingen ledes af Steen Nielsen, som er en nærværende, deltagende leder og din leder.

KANDIDATEN

Du er en erfaren, selvkørende og dynamisk person med indgående kompetencer indenfor projektledelse, afklaring af forretningsbehov og erfaring med proces samt implementering af ERP-løsninger i komplekse miljøer. Du formår at arbejde agilt og eksekvere på egne ansvarsområder, men du er ligeledes dygtig til stakeholder management og evner at skabe positive og produktive relationer med relevante stakeholdere.  

Vi forestiller os at du har flere års erfaring fra en lignende rolle, hvor du har været ansvarlig for at drive ERP implementeringsprojekter, og du er erfaren i Microsoft Dynamics platformen (Business Central og Finance Operations). Derudover har du stærk forståelse for systemer og processer omkring økonomi og regnskab, herunder debitor, kreditor, controlling og lager.

Du forventes at være en stærk kommunikatør, som formår at skabe fremdrift i en kompleks og til tider travl hverdag. Du er ambitiøs og kan levere på egne opgaver, men du er også en teamplayer som ønsker at indgå i en velfungerende afdeling, hvor alle lægger en betydelig indsats for at nå afdelingens- og virksomhedens målsætninger. Når det er sagt, så værdsætter du samtidig en sund work-life balance.

Den ideelle kandidat har følgende egenskaber:

  • Solid erfaring som Projektleder for ERP-implementeringer baseret på Microsoft Dynamics platformen, og erfaring med payroll implementering vil være en fordel
  • Indgående viden om økonomiprocesser
  • Dygtig til samarbejde og stærk til stakeholder management og kan bygge produktive relationer på tværs af en dynamisk organisation
  • Selvkørende og metodestærk
  • Højt drive, energiniveau og ønsker at bidrage til dine omgivelser
  • Dynamisk, fleksibel og trives i et foranderligt miljø
  • Erfaring fra kompleks organisation – fordel med viden om bygge- og teknikindustri
  • Selvstændigt arbejdende og tager ejerskab på eget område
  • Teamplayer og resultatorienteret

Personligt er du en dreven, positiv, proaktiv, struktureret og vedholdende Projektleder med fokus på at finde de optimale løsninger, som både fungerer på kort og lang sigt. Du kan agere strategisk og har øje for menneskelige relationer og kan lide at have travlt. Du er karismatisk, besidder stærke kommunikationsevner og forstår at formidle dit budskab i et hensigtsmæssigt sprog, uanset hvem dit publikum måtte være.

Stillingen er placeret på Kemp & Lauritzens hovedkontor på Roskildevej 12, Albertslund.

DU TILBYDES

Der tilbydes attraktive lønvilkår i stillingen, ligesom stillingen indeholder personlige og karrieremæssige udviklingsmuligheder for den rette. Kemp & Lauritzen har stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Virksomheden er kendt for at skabe et godt og sundt arbejdsklima med plads til forskellighed og en sund balance mellem arbejde og fritid.

VIL DU VIDE MERE?
Rekrutteringen sker i samarbejde med Nordic Headhunting. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Grann, Managing Partner i Nordic Headhunting på mg@nordicheadhunting.dk.