Letz Sushi søger Sales Manager

LETZ SUSHI har igennem de seneste år skruet op for både bæredygtigheden og væksten, så de i dag er den første kæde i Europa, der udelukkende serverer bæredygtig fisk og skaldyr og i dag er Danmarks største sushikæde med flere end 20 restauranter i Hovedstadsområdet og Aarhus. Ud over certificeret bæredygtig og ansvarlig fisk og skaldyr samt en høj grad af økologi har LETZ SUSHI et øget fokus på udvikling af mennesker, da staben på godt 270 medarbejdere fra 39 forskellige lande hele tiden skal udvikles for kontinuerligt at levere en uovertruffen sushioplevelse. På deres restauranter går god smag, god betjening og god samvittighed hånd i hånd.

LETZ SUSHI er i fortsat vækst og derfor søger de en ambitiøs og energisk Sales Manager med en stærk brancherelevant salgsbaggrund til at sikre den fortsatte vækst og udleve ønsket om at fokusere endnu mere på catering og event-salg. Herunder en udfoldelse af alle LETZ SUSHIs forskellige produkter og koncepter, som fx LETZ Minis, team-building/sushi-undervisning og vores nye mere nordiske ben med flere danske fisk og skaldyr på menuen.

Som Sales Manager skal du derudover være ambassadør for virksomhedens værdier og samfundsambition om at værne om verdenshavene og vandene omkring Danmark. I LETZ SUSHI skal alt, hvad de gør, være med til at skabe en bæredygtig forandring mod en bedre verden – denne ambition skal du naturligvis tage del i.

LETZ SUSHI tilbyder en uformel arbejdsplads, hvor du har en stor indflydelse på salg og salgskoncepter.

Opgaven

Du bliver ansvarlig for det opsøgende salg indenfor B2B, incoming samt catering- og event-løsninger med fokus på større grupper/arrangementer, såsom events, teambuilding og virksomhedsordninger. Som Sales Manager er du selvkørende, vækstorienteret og værdidrevet med lyst og kompetencer til at udvikle forretningen, produkter og forretningsområder med din engagerede og energiske tilgang. Du vil arbejde sammen med Sales & Event Manager, som også er sales lead på fashion-segmentet. 

Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:

  • Opsøgende salg til nye og eksisterende kunder
  • Mapping af markedet for catering og events
  • Sikre trendbaseret produktudvikling i samarbejde med drift og indkøb
  • Koordinering af alle arrangementer med relevante parter
  • B2B markedsføring og udarbejdelse af salgsmateriale i samarbejde med marketing- og kommunikationsafdeling
  • Optimering af salgskanaler og udvikling af netværk indenfor området

Kvalifikationer

Du er en dynamisk og motiveret person med indgående erfaring fra udbygning af salgskanaler og etablering af en struktureret tilgang til salgsarbejde og opfølgning her på. De forventes, at du har et stærkt netværk indenfor incoming og andre B2B salgskanaler og har arbejdet med salg og service indenfor HORECA-segmentet eller oplevelsesindustrien. Du trives med at arbejde selvstændigt og dedikeret med dine ansvarsområder og motiveres af salg.

Personlige kompetencer

Du arbejder med stor selvstændighed og gode værdier, er; resultatorienteret, målrettet, forhandlingsvant, teamorienteret, og tager ejerskab med en høj arbejdsmoral.

Ligeledes er du som person engageret, detalje- og ansvarsbevidst, du har et godt humør og en positiv livsindstilling.

Arbejdstiden vil potentielt være placeret på alle ugens dage og aftenarbejde kan forekomme.

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgninger skal sendes til aa@remove-this.nordicheadhunting.remove-this.dk. Ansøgningsfrist d. 22. februar 2019, samtaler afholdes løbende. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Michael Grann, Partner hos Nordic Headhunting, som assisterer LETZ SUSHI omkring denne rekruttering. Michael kan træffes på mg@remove-this.nordicheadhunting.remove-this.dk eller telefon 2368 8372.