Executive Search

Nordic Headhunting står for search af bestyrelsesmedlemmer, direktører, mellemledere og særlige specialister på det danske og nordiske marked.

Search foregår for det meste åbent i markedet, hvor vores erfarne headhuntere kontakter kandidaterne direkte og informerer om stillingen og virksomhedens navn. I nogle tilfælde foregår denne search anonymt, hvor headhunteren først orienterer potentielle kandidater om virksomhedens navn, når de har underskrevet en fortrolighedserklæring på et møde. Det sker typisk i de tilfælde, hvor virksomheden ønsker at udskifte en ikke-opsagt medarbejder eller ikke ønsker, at omverdenen skal kende til rekrutteringen.

Siden starten i 2009 har Nordic Headhuntings værdigrundlag været kvalitet i processen og høje ambitioner på kundernes vegne. Det har vi gjort ved at finde de bedste kandidater, der kan skabe udvikling og resultater - dem, som vi kalder High Performers.

På den baggrund er Nordic Headhunting vokset betydeligt, og vi har tidligere modtaget Børsens Gazellepris tre år i træk. Væksten er dels genereret ved tilgang af nye kunder og dels via langvarige relationer med eksisterende kunder, som benytter os i endnu højere grad. En udvikling, som kun ser ud til at blive forstærket i den nærmeste fremtid.