Om os.

Nordic Headhunting blev etableret i 2009, og vi har leveret mere end 1.000 rekrutteringsopgaver gennem årene. Vi løser rekrutteringsopgaver på direktør-, leder- og specialistniveau for en lang række anerkendte danske og internationale virksomheder. Nordic Headhunting drives af erfarne headhuntere, der både har mange års erfaring som headhuntere og som ledere. Denne kombination giver os et unikt indblik i vores kunders forretning, markedssituation og organisation - og gør os til stærkere sparringspartnere, når det gælder rekruttering af de bedste kandidater. 

Forretningsforståelse.

Forretningsforståelse og stor erhvervserfaring er fundamentet for vores måde at arbejde på. Vi sikrer os indgående kendskab til forretningen og afdækker succeskriterier og strategiske målsætninger for stillingen. Vores vigtigste redskaber er vores branchekendskab, vores eget netværk og opdateret viden om kandidatmarkedet samt jobmarkedet. 

Kvalitet.

Siden vores grundlæggelse i 2009 har Nordic Headhunting været dedikeret til at levere enestående kvalitet i vores rekrutteringsproces og forfølge høje ambitioner på vegne af vores kunder og kandidater. Vi opnår dette ved at identificere og præsentere de mest kvalificerede kandidater på markedet.

Kultur.

Det er et kerneelement for Nordic Headhunting at kandidater oplever en behagelig kultur og tilgang i Nordic Headhunting, en kultur hvor der er plads til alle. Vi tror på, at trivsel og engagement trives bedst i en inkluderende og afslappet atmosfære. Det er vigtigt for Nordic Headhunting at kandidater føler sig trygge og værdsat. Vi lægger vægt på at opbygge langvarige relationer baseret på tillid og gensidig respekt.

Det samme gælder for vores relation til vores kunder; vi ser gerne, at vi får personlige relationer til vores kunder og et langvarigt samarbejde. Vi lægger vægt på at være transparente og åbne overfor både kandidater og kunder.

Team.

Hos Nordic Headhunting er vi et stabilt team, der er dedikeret til vores arbejdsplads og loyale overfor hinanden. Vi prioriterer en åben og fleksibel kultur, hvor der er et stort råderum for den enkelte, og kunder og kandidater skal opleve en positiv kultur med fokus på engagement, trivsel og professionalisme når man har berøring med Nordic Headhunting.

Nordic Headhunting holder til på Strandvejen i Hellerup i egne lyse og diskrete kontorfaciliteter.